Byen til vandet vil over 50 år omdanne havneområdet til et attraktivt område for nye boliger og et aktivt fritidsliv og rekreative områder. Og der skal både hugges en hæl og klippes en tå
Kigger man på havnepromenaden, den nuværende Bolværksgrund, på de illustrationer, der foreligger fra arkitekterne, betyder en ny havnepromenade at Pakhuset/fiskerestaurant skal rives ned, når lejekontrakten udløber i 2028, og erstattes af en ny bygning – der dog også skal rumme restaurant og revy i fremtiden. Det gamle Pakhus ved siden af, som nu rummer Street Food, får dog lov at blive stående. Deres kontrakt udløber ellers i 2025. Havnekontoret foreslås nedrevet og funktionerne flyttes til en ny administrationsbygning på det nye havneområde. Hvad angår Tellings Fiskehus foreslås funktionen bevaret på ny placering i området, f.eks. i nyt byggeri på bolværksgrunden – Telling har ingen uopsigelig lejekontrakt.
Randers Kommune har i samarbejde med eksterne rådgivere udarbejdet en økonomimodel for det samlede byudviklingsprojekt ”Flodbyen Randers – Byen til Vandet”.
Økonomien i den del af projektet, som omhandler arealerne omkring det nordlige havnebassin (nordhavnen, en del af ”bolværksgrunden” og den nordlige halvdel af pieren), kan ikke udskilles særskilt af modellen.
“Det skyldes, at de kommunale investeringer i natur, trafik, pladser og byrum osv. vedrører det samlede projekt og således ikke kan fordeles ud på de enkelte delområder i planen. Det kan dog oplyses, at der for nordhavnen og pieren isoleret set er tale om flere indtægter end udgifter, således at de to områder er med til at finansiere nogle af de øvrige områder, fx Justesens Plæne og Tronholmen, hvor der ikke sælges byggeretter og dermed ikke er indtægter”, oplyser Jimmi Joensen, Programleder Byen til Vandet, Randers Kommune.
Den samlede kommunale økonomi i byudviklingsprojektet er – når der ses bort fra investeringen i Klimabroen på ca. 500 mio. kr. – i balance. Det betyder, at kommunens udgifter til køb af havnearealerne, til byggemodning, til etablering af pladser, byrum og ny natur, etablering af klimasikringsløsninger, håndtering af evt. jordforurening, støjafskærmning, administration og køb/salg af byggefelter m.v. modsvares af indtægterne fra salg af byggeretter.
“Den økonomiske balance gælder for den samlede projektperiode, som strækker sig over ca. 50 år. Der vil derfor være udsving i de enkelte år”, oplyser han videre.
Formand for Udviklingsudvalget Christian Brøns mener samlet set, at man har fået lavet en udviklingsplan for Byen Til Vandet, der er ufattelig spændende.
“Udviklingsplanen rykker byen tættere på vandet, giver os mere natur og nogle gode muligheder for at bygge boliger på unikke placeringer”, siger Christian Brøns (V).
“Det politiske opdrag er et projekt i balance, og derfor er det også følsomt, hvis enkelte byggefelter tages ud af projektet, da indtægterne så mangler andre steder. Men jeg synes, at vi nu har sendt en plan i høring, der kan være med til at rykke Randers til et nyt niveau, og jeg glæder mig til at se de inputs, der kommer i høringsfasen”.
Købsaftale dette år
Virksomhederne på havnen har til huse i egne bygninger på lejet grund, og virksomhederne har indgået lejeaftaler med Randers Havn. Randers Kommune overtager lejeaftalerne, når havnearealerne købes af Randers Havn.
“Der er endnu ikke indgået en købsaftale mellem Randers Kommune og Randers Havn. Prisen for arealerne kendes derfor ikke endnu “, fortæller Jimmi Joensen.
Prisen skal fastsættes på markedsvilkår, og der forventes indgået en endelig købsaftale inden udgangen af indeværende år.
Randers Havn har i øjeblikket eksterne konsulenter til at udregne en salgspris til kommunen. Den forventes at ligge klar efter sommerferien. En udflytning af Randers Havn vil give en udgift til Randers havn på omkring 450 millioner kroner. Heraf vil alene nye kajer løbe op i 132 millioner kroner og en uddybning af vandet vil koste 137 millioner kroner. Infrastrukturen til den nye havn vil koste 34 millioner kroner.
De konservatives Daniel Madié i byrådet og formand for Havnens Bestyrelse, er dog bange for at der bliver en gæld.
“Men ikke til kommunen, der synes jeg, at tallene ser rigtige ud. Gælden skubbes derimod over på Randers Havn er min klare overbevisning”, siger han.
Kommunen regner med, at der bliver tale om en aftale, hvor Randers Kommune overtager arealerne fra havnen i takt med, at virksomhederne fraflytter. De inderste havnearealer (bolværksgrunden) forventes overtaget umiddelbart efter købsaftalen er indgået. De eksisterende lejekontrakter (og uopsigelighedsperioder) på dette område respekteres.
Aftalerne indeholder normale opsigelsesvarsler og kan opsiges med 6-12 måneders varsel, når eventuelle uopsigelighedsperioder er udløbet.
Når lejeaftalen opsiges, skal virksomheden aflevere grunden renset for forurening og ryddet for bygninger. Virksomhederne har alle haft x antal års uopsigelighed i deres lejeaftaler, så de har haft sikkerhed for deres investeringer i bygninger og maskiner.
Virksomhedernes uopsigelighedsperioder er følgende:
Nordhavnen:
DLG: 2026-2028
Bolværksgrunden:
Tellings Fiskehus: ingen uopsigelighed i kontrakt
Streetfood: 2025
Hans Chr. Møller (revy og fiskerestaurant): 2028
Pieren:
Verdo (kraftværk): uopsigelig lejeaftale, så længe der drives kraftværk. Verdos øvrige ejendomme: 2029-2036
YIT: 2020
Holvrieka: 2036
Randers Tanklager: 2030
Stena: 2028
Dan-Pilot (lodser): 2037
Sydhavnen:
3F: 2044
Lemvigh-Müller: 2036
Danish Stevedore: 2037