Fremover er det formentlig slut med at drive vandrerhjem på Gethersvej i Randers.

Udviklingsudvalget besluttede på det netop afholdte møde at aflyse en servitut, der har forpligtet til at ejendommen Gethersvej 1, skal drives som vandrerhjem.

Baggrunden er at der tidligere på blev indgået en betinget købsaftale, hvor ejendommen er solgt for 6.500.000 kr. til Elro Park ApS, som vil lave lejeboliger i ejendommen.

Med aflysning af servitutten kan handlen nu gennemføres, og i stedet er det altså tanken at lave boliger i bygningen.

Sælger har oplyst, at vandrerhjemmet i de seneste år har haft en væsentlig nedgang i omsætning og er udsat for ulige konkurrence fra Airbnb.