En syrisk familie bestående af tre mænd og en kvinde, er i dag blevet varetægtsfængslet ved Retten i Randers.

Familiemedlemmerne der er mellem 24 og 47 år er sigtet for sammen at have begået i alt otte forhold i Grenaa.

Forholdene vedrører vold, kvalificeret vold, psykisk vold, trusler om vold og medvirken til falsk anmeldelse.

Altsammen begået mod et femte familiemedlem og dennes samlever.

Alle fire har kæret kendelsen til landsretten.