Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 11.00 i Retten i Randers en 35-årig polsk mand. Egentlig blev manden anholdt i lørdags i forbindelse med en voldssag. Efterfølgende viste det sig dog, at han var efterlyst i Polen, og derfor fremstilles han i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling og efterfølgende udlevering til Polen.