Erik Bo Andersen og Peter Kjeldsen – to Dronningborg-borgere, har dannet foreningen Bevar Bækkestien – de mener kommunen holder store dele af planen med en klimabro hemmelig – en plan der vil omdanne Bækkestien til en meget trafikeret vej

 

På facebooksiden Bevar Bækkestien skriver stifterne af foreningen:

“Det primære formål med Foreningen Bevar Bækkestien er, som navnet angiver, at sikre Bækkestien som grønt rekreativt område i fremtidens Randers. Anledningen til at foreningen blev oprettet er planer fra Randers Kommune om at etablere en såkaldt Klimabro med fire vejbaner, som ifølge de fremlagte planer afsluttes ved Udbyhøjvej – altså ved Bækkestiens sydlige ende.
Stifterne af Bevar Bækkestien er af den faste overbevisning, at dette vil skabe en trafikal blindgyde, hvis eneste løsning er en videreførelse af en firesporet vej igennem Bækkestien med tilslutning til Ringboulevarden ved Hadsundvej. Der er simpelthen ikke plads til trafikken fra en firesporet bro på de eksisterende veje: Tænk f.eks. på rundkørslen ved politistationen og Stjernekrydset ved sygehuset”, lyder det indledningsvis.

“Hele planen hænger simpelthen ikke sammen. De fremskriver blandt andet trafikken helt urimelig højt og helt ved siden af de tidligere fremskrivninger. Jeg mener de pynter på tallene, for egen vindings skyld”, siger Peter Kjeldsen.

Erik Bo Andersen supplerer:

“Kommunen har bestilt disse rapporter hos Rambøll – og det gør de jo, fordi de har et ønske og en plan – derfor har de en vinkel som konsulentvirksomheden forsøger at ramme, og på den måde kan kommunen få lovliggjort deres projekter i borgernes øjne”, siger Erik Bo Andersen, der selv har en fortid som Byrådsmedlem for Venstre i Randers Byråd.

De to slår dog fast at Bevar Bækkestien er fuldstændig upolitisk.

“Vi kan se, at der er mange medlemmer, der kommer fra begge fløje, og de er gået sammen om dette projekt. Det har ikke noget med partipolitik at gøre – det har at gøre med at borgerne føler at kommunen ikke siger hele sandheden”, siger han.

De to understreger, at ingen i foreningens bestyrelse har økonomiske interesser i etableringen af enten en klimabro eller en østbro.

Foreningen stiller spørgsmålstegn ved om kommunens beregninger og fremskrivninger af trafik og tilflytning er korrekt.

“Nu har jeg været i kommunalpolitik for nogle år siden, og jeg ved godt hvordan det foregår, når man bestiller tal fra et konsulentfirma. Tallene skal vinkles så de passer ind i de kommunale planer”, siger Erik Bo Andersen.

Kommunens beregninger sætter Peter Kjeldsen også stor tvivl ved.

“Det er interessant at Rambøll prognosen fra 2016 viser både en del mindre trafik og lavere vækst i trafikken end hvad Infrastruktur 2008 prognosen viser. Randers Kommune omtaler dette i Kommuneplan 2017 og angiver der at et fald i målt trafik fra 43.000 til 34.000 kan skyldes usikkerheder i tidligere målinger og indflydelse fra finanskrisen. En alternativ og/eller medvirkende årsag kunne måske være at indvielsen af det nordlige hængsel i august 2014.

Det eneste, som der ikke synes at være en god forklaring på, er hvorfor Randers Kommune har skruet så markant op for trafikvæksten i prognosen, der er præsenteret på borgermødet 19. maj. En ændring fra at regne med 0.59 procent årlig vækst i Rambøll prognosen fra 2016 (som stemmer godt overens med senere trafikmålinger) til 2.87 procent årlig vækst forekommer meget drastisk”, siger han.

Et andet punkt som de to og foreningen er utilfredse med er at kommunen ikke lægger alle kortene på bordet.

“Hvorfor præsenterer de en halv løsning for borgerne her nord for fjorden. Der har ikke været noget skjult for borgerne i Kristrup, men her i Dronningborg, vil de ikke vise os de tegninger, hvor Bækkestien er inddraget. Hvorfor ikke sige det, som det er”, er de to enige om.

Christian Brøns – formand for Udviklingsudvalget og medlem af Venstre i Randers Byråd, maner til besindighed:

“Vi arbejder ikke entydig ud fra at Bækkestien skal inddrages. Og vi er slet ikke politisk blevet præsenteret for løsninger til den videre linjeføring af klimabroen mod nord. Forvaltningen sidder lige nu og regner på forskellige scenarier. Men vi har ingen politisk interesse i at nedlægge Bækkestien. Men når scenarierne bliver præsenteret, skal vi lave en afvejning af, hvad der bedst kan betale sig i forhold til trafik og om vi skal prioritere at bevare den natur, der er”, siger han.

Udgiften til klimabroen lyder på 552 millioner kroner og det er – ifølge Forvaltningens oplysninger inklusive vejføringer syd og nord for klimabroen. Denne udgift kan varierer, da udgiften til linjeføringen syd for broen med havnevejen løber sammen med klimabroens økonomi. Desuden kan der blive variation i prisen alt afhængig af hvilken klapløsning, der skal prioriteres i broen.

Direktør for Udvikling, Miljø og Teknik

Jens Heslop fortæller at løsningen op til Udbyhøjvej ikke er en blindgyde, men at Udbyhøjvej godt kan klare den ekstra trafik fra klimabroen.

“Vi snakker ikke om ekstra biler, der skal gennem Randers. Vi snakker om de biler, der tager klimabroen i stedet for Randers Bro. Det vil give Udbyhøjvej 10-12.000 biler mod vest og 12-15.000 biler mod øst – det bliver lige som Jernbanegade, og det kan vejen sagtens bære. Der skal så laves justeringer på sidevejene og fjernes nogle helleanlæg, men alt i alt er det en bærbar løsning”, siger han.

De forskellige scenarier, der skal laves for den videre linjeføring, vil ikke skulle præsenteres før sidst i dette årti op til 2030, hvor det er planen at Klimabroen skal realiseres. Også selvom planerne for sydsiden allerede er fastlagt.

“Det er ikke sådan at vi lige pludselig får fremrykket planerne på nordsiden, fordi vi er færdige på sydsiden. Det vil ikke ske”, siger Jens Heslop.

“Men selvfølgelig er der overvejelser om forskellige scenarier til at føre vejen videre op. Og her kan alt lade sig gøre”, siger han.

Hvis der skulle prioriteres en østbro i stedet for en klimabro vil udgiften blive dobbelt op – altså én milliard mod klimabroens 552 millioner.

 

Et byåndehul

Ladegårdsbækken med Bækkestien bliver dagligt brugt af flere hundrede borgere, der enten bruger stedet som et åndehul til og fra arbejde og skole eller som mål for den daglige tur med hunden eller på cyklen. Det er det eneste sted i Dronningborg, hvor ikke-mobile borgere har mulighed for at nyde naturen inde i byen. En natur Randers kommune ellers er så stolte af, at byen har.

“Så det virker da helt forkert, at man nu vil ofre den til fordel for en stærkt trafikeret vejforbindelse fra klimabroen og op til Ringvejen”, siger Peter Kjeldsen.

De to stiftere er begge hjemmefødning i Dronningborg – de har kendt hinanden siden børnehaven og har gået i skole sammen. De bor stadigvæk i området begge to. Peter Kjeldsen på Bjellerup Allé og Erik Bo Andersen i Torupdalen.

“Vi har leget her sammen ligesom mange andre børn gør nu. Og jeg tænker da også, at det her projekt vil have store konsekvenser for de boligejere, der er nabo til Bækkestien. Deres huse vil da falde væsentlig i værdi. Samtidig med at de jo må slippe årsagen til at de har købt hus her “, siger Erik Bo Andersen.

Han stiller også spørgsmål ved den fremskrivning af befolkningsprognosen som kommunen netop har lagt frem. Prognosen siger at der i 2029 vil være 100.000 borgere i kommunen.  Væksten forventes at blive båret af flere tilflyttere fra andre kommuner og fra udlandet. Den største procentvise vækst ses hos de 85+ årige, der forventes at stige med 84 procent i perioden.

“Nu har jeg også set tal, for hvem det er der flytter i de nybyggede boliger her i kommunen – det er tal der siger, at det kun er én ud af fem, der kommer fra andre kommuner. Så jeg tror simpelthen ikke på den prognose”, siger Erik Bo Andersen.

“Og hvor mange boliger er det lige, der er solgt eller udlejet i Sporbyen. Gå ned og kig – det meste står da tomt”, siger han.

Han tror heller ikke på, at man vil kunne afsætte boligerne på havnen.

“Jeg snakker med rigtig mange ejendomsfirmaer i mit daglige arbejde, og når man spørger dem om de vil bygge etageejendomme i Randers, vender de alle tommelfingeren ned. Lejeniveauet i Randers er simpelthen for lavt”, siger han.

De to beskylder også politikerne for med vilje at gøre planerne uigennemsigtige og besværlige at tolke for almindelige borgere, så de fleste står af undervejs.

“Men vi giver ikke op – vi har en vedholdenhed og en forståelse for tal og formuleringer, så vi kan godt gennemskue det meste. Men når alt kommer til alt så er vi også kun lægmænd. Men vi giver ikke op uden kamp, og kommunen skylder borgerne at spille med åbne kort”, siger de to.

De to barndomskammerater er nu gået på barrikaderne for at bevare Dronningborgs eneste byåndehul.

Erik Bo Andersen, tror dog ikke på at prisen er inklusive linjeføringen helt til nordbyen, som Forvaltningen har oplyst.

“Vi prøver at redde et stykke af Dronningborg, for borgernes og demokratiets skyld. Kommunen prøver at liste denne beslutning igennem. Og hvad bliver omkostningerne. Ja de har lavet beregninger for klimabroen, men de har ikke lavet beregninger for, hvad det vil koste at etablere linjeføringen helt op til nordbyen – det er jo penge, der kommer oveni, og der tror jeg godt, de kan lægge 170 millioner til i den anden ende”, mener han.

 

De to stiftere opfordrer alle der vil bakke op om at bevare Bækkestien og i samme ombæring være med til at vende tommelfingeren nedad for en klimabro til at melde sig ind i foreningen. Det gør man ved at like facebooksiden “Bevar Bækkestien”. De opfordre også borgere til at skrive under på underskriftsindsamlingen, der er i gang. Der har været lidt tekniske problemer, men systemet skulle være oppe at køre igen. Underskriften er først registreret når man bekræfter på mail tilsendt efterfølgende.

I skrivende stund er der 2.130 medlemmer af foreningen og tallet stiger stødt hele tiden.

Gruppen blev oprettet 8. juni i år. 533 har i skrivende stund skrevet under for bevarelse af Bækkestien – en underskriftsindsamling der også ligger på Bevar Bækkestiens facebookside. alle medlemmer af foreningen opfordres til at gå ind og skrive under.

 

Ifølge kommunens udviklingsplan for Byen til vandet skal etableringen af Klimabroen påbegynde 2030. Høringsperioden udløber 1. juli i år.