De sidste to uger har Jobpatruljen kørt rundt til byens arbejdspladser og snakket med unge fritidsjobbere under 18 år 

 

Jobpatruljen består af en gruppe unge mennesker, som har valgt at bruge to uger af deres sommerferie på at tage rundt i Østjylland og tale med unge under 18 år om fritidsjob. Det er frivilligt arbejde, og flere af Jobpatruljens medlemmer er studerende eller andre unge, der er engageret i ungdomsorganisationer og fagforeninger

Jobpatruljen har gennem 40 år besøgt mange arbejdspladser i Randers og fået snakket med rigtig mange unge om deres fritidsjob, herunder om arbejdstid, ansættelseskontrakter, sikkerhed, feriepenge, regler ved sygdom og meget mere.

Når der konstateres problemer på en arbejdsplads, skyldes det ofte den ansattes eller arbejdsgiverens uvidenhed om de mange forskellige og helt specielle regler, der gælder, når man har unge under 18 år ansat.

Jobpatruljen har i år besøgt både store og små virksomheder i og omkring Randers. De fleste arbejdsgivere behandler heldigvis deres unge godt, og de unge giver generelt også udtryk for, at er glade og tilfredse med deres arbejde samt har gode og trygge forhold.

Men der er altid plads til forbedring…..

 

For mange timer og for tunge løft

Langt de fleste fritidsjob, hvor Jobpatruljen møder de unge, er i byens butikker, og oftest er problemet her, at den unge har for mange arbejdstimer eller for tunge løft.

De unge vil gerne tjene så mange penge som muligt, og arbejdsgiverne er glade for de unge og dygtige fritidsjobbere, men der er nogle helt specielle krav om unges arbejdstider og arbejdsforhold, som skal overholdes. En ungarbejder må maksimalt arbejde 8 timer om dagen – også selvom der er sommerferie. Tit har den unge selv sagt ja eller måske ligefrem selv ønsket flere arbejdstimer, men det er nu engang arbejdsgiverens ansvar, at loven ikke brydes.

“I år har vi set unge, der arbejder helt op til 13 timer på en dag, og det må de ikke,” siger Jan Guldmann, som er koordinator for Jobpatruljen i Randers.

Det samme gør sig gældende omkring tunge løft, f.eks. ølkasser. Det kan godt være, at man i fitnesscenteret løfter mange kilo, men det sker under betryggende forhold, hvor det ude i butikken ofte sker i uhensigtsmæssige stillinger. Derfor skal reglerne overholdes, for en løfteskade kan risikere at give problemer resten af livet.

“Cirka 25 procent af de unge, vi møder, har desuden ikke fået ordentlig oplæring fra en voksen i, hvordan man bruger kroppen, for eksempel når der skal løftes ting eller skubbes kundevogne eller lignende. Derfor belaster mange unge ryggen, når de arbejder,” forklarer Jan Guldmann.

 

Alkoholservering og regler ved sygdom

Når Jobpatruljen kommer rundt, møder man også unge indenfor restaurationsbranchen, og her er der ekstra fokus på steder, hvor man serverer alkohol, og hvor lovgivningen stiller krav om, at unge under 18 år kun på bestemte restauranter må arbejde i lokaler, hvor det udskænkes alkohol. Og det omfatter kun unge, som har afsluttet 9. klasse.

“De meget specielle regler bør og skal arbejdsgiverne kende, for det er en del af deres bevilling,” siger Jan Guldmann, og han tilføjer, at det trods alt er bedre, at Jobpatruljen gør opmærksom på problemet fremfor, at det er Arbejdstilsynet eller politiet, da det ofte betyder bøder.

En anden ting, som Jobpatruljen oplever, er, at der ikke altid er helt styr på reglerne ved sygdom. I nogle tilfælde har den unge ret til løn eller sygedagpenge under sygdom, men det er de færreste, der ved det.

“Vi har set eksempler på, at en ungarbejder selv skal finde en afløser ved sygdom. Det er egentlig ikke noget, der lader til at genere de unge – men det er altså ikke sådan, det skal foregå. Det er arbejdsgiverens ansvar, ” siger Jan Guldmann. Hvis man selv finder en afløser, kan det resultere i, at den unge ikke får løn ved sygdom, da denne i princippet har byttet en vagt.

 

Arbejdsulykker

”Selvom Danmark er et godt reguleret land, sker der hvert år arbejdsulykker, hvor børn under 18 år bliver alvorligt skadet, mens de udfører deres fritidsjob”, siger Jan Guldmann, som til dagligt er næstformand i 3F Randers. Han fortsætter:

”Selvom de fleste tror, at unge i et fritidsjob aldrig kommer til skade, viser Arbejdstilsynets og sygehusenes årlige statistik, at dette desværre ikke passer. Virkeligheden er nemlig, at der hvert år er flere unge, som kommer endda rigtigt slemt til skade, og årligt er der ulykker, som resulterer i, at et ungt menneske ender med at få amputeret en finger eller anden legemsdel. Oftest fordi de er kommet for tæt på maskiner, som de i deres job slet ikke må arbejde med, da der er fastsat regler om, hvad de unge må arbejde med.”

”Disse regler, retningslinjer om det antal timer man må arbejde på en dag eller uge, deres ret til et ansættelsesbevis, feriepenge og meget andet snakker vi med de unge og deres arbejdsgiver om, og jobpatruljens opgave er derfor i høj grad af oplysende karakter” siger Jan Guldmann, som i øvrigt er glad for den positive velvilje, man møder fra langt de fleste arbejdsgivere, når man kommer på besøg. Hvis Jobpatruljen oplyser en arbejdsgiver om, at der er forhold, der skal rettes, oplever de i 95 procent af tilfældene, at det er blevet rettet, når de besøger arbejdspladsen året efter.

”Heldigvis er det ganske få steder, vi bliver nægtet adgang, men vi tænker hver gang, om årsagen er, at der er problemer, man ikke ønsker, skal komme frem”, siger Jan Guldmann, som samtidig roser arbejdsgiverne for generelt at passe godt på sine unge ansatte.

 

Kontakt den lokale fagforening

Forholdene for de unge i fritidsjob er gennem årene blevet forbedret. I dag er der som regel styr på løn og tillæg, stort set alle har et ansættelsesbevis, en forældreunderskrift og lønsedler, hvilket ikke altid var tilfældet tidligere. Men det undrer Jan Guldmann, at kun cirka 10 procent af de unge er i en fagforening, for det koster meget lidt for unge under 18 – i nogle tilfælde er det gratis – og de unge får samme service som voksne medlemmer i en fagforening. Det er dog positivt, at mange unge ofte snakker med deres forældre eller skolen om deres fritidsjob.

”Det er jo i alles interesse, at vores børn gennem et fritidsjob får en indsigt i det at være på arbejdsmarkedet, men det skal selvfølgelig også ske på en måde, så de unge ikke udsættes for risiko, men arbejder under trygge og ordnede forhold,” siger Jan Guldmann og opfordrer derfor alle arbejdsgivere, som måtte have spørgsmål om, hvad dette indebærer, til forud for en ansættelse at kontakte den lokale fagforening.

Han opfordrer også forældre og bedsteforældre til at følge med og være opmærksomme på forholdene på de unges arbejdspladser. Er der overenskomst, bliver timeantallet overholdt, er forholdene i orden osv.?

“Vores opgave i Jobpatruljen er på ingen måde at hænge arbejdsgiverne ud, men derimod at være med til at oplyse både arbejdsgiveren og den unge om reglerne, og hvis vi også kan få forældrene til at tage snakken med de unge om deres rettigheder og arbejdsforhold, er vi nået langt. Dermed kan vi være med til at forbygge både ulykker og andre problemer på arbejdspladsen,” slutter Jan Guldmann.