For sjette gang starter to frivillige fra Sct. Peders Kirke en sorggruppe op for alle voksne, der har mistet en, de holdt af, og som føler behov for at tale om tabet

 

I foråret 2018 fik Pia Vestergaard idéen til at starte en sorggruppe op i kirkeligt regi. Hun havde selv tidligere oplevet tab, da hun mistede sin mand, og dengang ville hun ønske, at hun havde haft nogen at dele sin sorg med – nogen som også havde oplevet tabet af en nærtstående.

”Det ville have været rart at snakke med nogen om alle de ting, man går igennem i sådan et sorgforløb, og alle de følelser man gennemlever,” forklarer Pia Vestergaard, som derfor snakkede med præsten om at oprette en sådan sorggruppe.

Efter stor succes med det første hold, blev det besluttet at lave to forløb om året – et om foråret og et om efteråret.

På efterårsholdet 2018 fik Pia Vestergaard hjælp af endnu en frivillig, nemlig Anette Broberg Knudsen, som stadig er med i sorggrupperne sammen med Pia.

 

Sæt ord på følelserne

I sorggruppen skiftes man til at fortælle sin historie, nogle historier tager lang tid, og andre tager fem minutter – det er meget forskelligt, men deltagerne får den tid, de har brug for.

Pia og Anette er ordstyrere og kommer hver gang med oplæg til samtalerne, men ellers er det deltagerne, der snakker, fortæller og eventuelt selv tager relevante emner op.

”Vi snakker meget om, hvad sorg er for en følelse – og så prøver vi at sætte forskellige ord på sorgen, for eksempel angst, usikkerhed, ensomhed og savn. Et af de ord, der ofte går igen blandt deltagerne, er vrede. Mange føler vrede men tør ikke at snakke med andre om det, fordi de tænker, at det er forkert at føle vrede, og på den måde bliver det næsten et tabu,” fortæller Pia Vestergaard og fortsætter:

”Men det er helt normalt og tilladeligt at have den slags følelser, når man mister en nærtstående person, og derfor er det meget vigtigt at få snakket om det og få sat ord på de følelser, man går rundt med. Når man oplever så stor en sorg, er det fordi, man også har oplevet en stor kærlighed. Derfor får man meget mere, end man mister, ved at have elsket et andet menneske så højt,” siger Pia Vestergaard.

”Vi kan også mærke, at det virkelig hjælper deltagerne at få snakket om disse følelser. De første par gange sidder mange helt stille og er meget lukkede, men så begynder de at tø op, efterhånden som de får fortalt deres historie og hører de andres. For det viser sig jo, at man har meget mere til fælles, end man umiddelbart troede,” forklarer Anette Broberg Knudsen.

”Vi snakker også lidt om sorgteori. Tidligere sagde man jo, at sorgen gik væk med tiden. Men den går aldrig helt væk – derimod lærer man at leve med sorgen, og man lærer at bearbejde den, så den ikke fylder det hele og dermed hæmmer ens livskvalitet,” siger Pia Vestergaard, og Anette Broberg Knudsen supplerer:

”Man har nu fundet ud af, at det er normalt, at sorgen kommer i bølger, for eksempel føler man ofte mere sorg ved juletid og andre højtider.”

 

Man hjælper hinanden i gruppen

I sorggrupperne er der ofte stor aldersmæssig spredning og mange forskellige historier, men grundfølelsen af sorg er som regel ens for dem alle.

Folk tilmelder sig en sorggruppe af forskellige årsager. Nogle har gået alene med sorgen i lang tid, fordi de slet ikke har nogen at betro sig til. Andre kommer i sorggruppen, selvom de har både familie og venner men føler måske, at de har opbrugt deres kvote af snak, måske vil de ikke besvære deres omgivelser, eller det kan være, de oplever, at folk trækker sig fra dem, og derfor er de holdt op med at snakke om deres sorg.

Deltagerne i gruppen hjælper ofte hinanden med idéer og gode råd. Hvis én har et problem og ikke kan se en løsning, er der som regel en eller flere af de andre, der har oplevet noget tilsvarende og kan bidrage med deres egne erfaringer.

”Vi oplever tit, at der opstår venskaber blandt deltagerne, efter forløbet er slut,” siger Pia Vestergaard og tilføjer, at alle har tavshedspligt i sorggruppen. Det, der bliver fortalt, forlader ikke rummet.

Som frivillige i Sct. Peders Kirkes sorggrupper deler Pia og Anette også gerne ud af deres egne historier samt deres erfaringer med sorg, og de er enige om, at deres arbejde med sorggrupperne er både rørende og givende.

”Vi lærer jo deltagerne at kende rigtig godt i løbet af sådan et forløb, og vi lever os ind i de historier, som bliver fortalt, hvilket giver os mange forskellige perspektiver. Man får så meget med sig – både som frivillig og som deltager,” siger Anette Broberg Knudsen.

 

Fakta

Møderne foregår i kirkens mødelokaler og varer to timer. De, der har lyst, slutter med en kort andagt i kirken med et lys, en bøn og en salme.

Hen over efteråret mødes gruppen otte gange. Forløbet er gratis og begynder mandag 24. august klokken 16-18, og herefter ligger møderne cirka hver anden uge frem til jul. Hvis man er interesseret, kan man henvende sig til Pia på telefon 29 28 30 72 eller Anette på telefon 22 37 27 69.