Cyklistforbundet er klar til at invitere til en ny og større Vi Cykler Til Arbejde-kampagne – en kampagne som også Randers Cykelby er med i.

Kampagnen starter til september og skal få flere til at tage cyklen til og fra arbejde.

Virksomheder som deltager får en individuel CSR-rapport over de opnåede sundheds- og klima-effekter. Og medarbejderne kan vinde præmier.

– Vi håber, at de gode cykelvaner fortsætter i efteråret til gavn for sundheden, klimaet og ikke mindst fællesskabet på mange lokale arbejdspladser, siger projektleder Birgit Berggrein fra Randers Cykelby.