Et af Randers FC’s største talenter i 3F Superligatruppen skal i det næste stykke tid genfinde form og målform i den islandske klub Valur.

Det 19-årige angrebstalent Kasper Høgh er blevet udlejet til den islandske hovedstadsklub.

Han er netop blevet klar efter en skade. Nu håber Randers FC at han får godt med spilletid på Island, så han kan komme stærkt tilbage til Randers.

– For han er en spiller, som vi stadig tror rigtig meget på, siger sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen.

Den islandske fodboldsæson er i fuld gang. Valur er på førstepladsen i den bedste islandske række.