Der må gribes ind nu for at ændre på en syg kultur, hvor ældre og svagelige medborgere behandles uværdigt.

Sådan lyder det fra ældreorganisationen Faglige Seniorer efter offentliggørelsen af en TV-dokumentar , som afslører grove omsorgssvigt på Huset Nyvang i Randers og Kongsgården i Aarhus.

“Det er kørt helt af sporet på nogle plejeinstitutioner, siger direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed .

– Medarbejdere, der ikke udfører deres job ordentligt. Ledere, som ikke tager ansvar for deres institution. Kommunalpolitikere, som undlader at gribe ind. I flere tilfælde er der tale om omsorgssvigt, som pårørende over lang tid har påtalt. Det er helt uacceptabelt”, siger Palle Smed.