Der er godt nok kø ved håndvasken for dem der har været med til at nedskære på b.la ældreområdet igennem mange år. Når realiteterne så rammer, tages der ikke ansvar. Ansvaret lægges over på de ansatte alene. Men hvem har skabt de økonomiske rammer der skal ageres under?!
Nogle nægter at det er et økonomisk problem, og derfor ikke den politiske praksis der har fejlet. Næh, det skulle være manglende empatisk evner fra de ansattes side.
Og nej, penge kan ikke købe empati.
Men penge kan købe flere ressourcer så man ikke skal løbe så hurtigt, og at man derved nemmere miste overblik og overskud.
Penge kan købe flere ressourcer så man kan få tid til at opbygge relationer, relationer som er gavnlig for både ansat og borger.
Penge kan købe ressourcer, så mennesker ikke bare bliver et produkt der lige skal fikses. En stille kop kaffe med en borger er også pleje.
Penge kan købe flere ressourcer så man har flere kolleger, som man også har tid til at reflektere over sin praksis sammen med.
Så kære nedskæringspartier, lad være med at dække jer ind under at det ikke er et nedskæringsproblem. For dét er det.
Tag ansvar for jeres handlinger, også inden problemerne når medierne.
Når man arbejder med mennesker, skal man kunne se på egen praksis, og ændre praksis hvis det man gør ikke er hensigtsmæssigt, eller vil kunne give et bedre resultat.
Kære nedskæringspolitilere i arbejder med mennesker, kig på jeres praksis og se om den er hensigtsmæssig, og lav om på praksis.
Det er sørme det i er “ansat” til af borgerne.
Ole Gynther Heibøll Sørensen
Medlem af Velfærdslistens styregruppe
Tjærbyvej 99
8930 Randers NØ
