Siden 2009 er antallet af ældre over 75 steget med en tredjedel. Alligevel er antallet af social- og sundhedsmedarbejdere gået ned.

I nogle østjyske kommuner med over en tiendedel, lyder det fra FOA.

I Randers er der kommet 2270 flere ældre over 75 siden 2009 – en stigning på 33 procent.

Men der er 13 procent færre medarbejdere. I Aarhus er stigningen i antallet af ældre på 29 procent og medarbejdertallet er dykket med 14 procent.

Det er en helt uholdbar situation, mener formanden for social og sundhedssektoren i FOA, Torben Klitmøller Hollmann.

– ”Det er desværre en landsdækkende tendens, som vi er nødt til at vende, hvis vi vil bevare en værdig ældrepleje,” siger Torben Hollmann i en pressemeddelelse.