Strækningen på Rådmands Boulevard mellem Skolevej og rundkørslen ved Netto i Randers holdes fortsat lukket indtil slutningen af uge 34.

Vandmiljø Randers skulle ellers efter planen have været færdig i denne uge, men de store gravedybder har beskadiget en af vejens øvrige ledninger.

Derfor er der fortsat ændrede ruter for busser og ikke mindst bilister.

For at lette til- og frakørsel til Hobrovejens Skole, er der givet midlertidigt godkendelse til, at man kan køre fra Rådmands Boulevard og ned ad Skolevej.