Østjyderne har generelt været gode til at holde afstand i sommervarmen.

Sådan lyder det mandag i en status fra Østjyllands Politi, som vil fortsætte tilsyn og øget patruljering de kommende dage.

– Vi håber og forventer, at borgerne fortsætter med at tænke sig om og lader være med at forsamle sig alt for tæt,  siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe, Østjyllands Politi.

Og så har Arboe en appel om at skrue ned for musikken.

-Tag nu hensyn til hinanden og hold lydstyrken nede, siger han efter en weekend med mange anmeldelser om musik til ulempe.