På torsdag skal Udviklingsudvalget endelig godkende “Klimabroen” og “Byen til vandet” på deres møde, hvor de har inviteret hele byrådet med. Men de over hundrede borgere, der har indsendt høringssvar, har endnu ikke fået svar fra hverken forvaltning eller udvalg – det har fået en af dem til at skrive et åbent brev til politikerne

 

“Kære politikere

Tænk engang, er det virkelig sådan Randers Kommune behandler byens borgerne? Borgere som har brugt tid på at læse, sætte sig ind i de kæmpe og mange rapporter, som er afledt af Byen til vandet og Ny Havnevej projekterne, og som så har brugt deres fritid på at indsende høringssvar?

Torsdag så har Udviklingsudvalget de to sager på til endelig vedtagelse sag. Nr. 98 & 99.

Der er indsendt henholdsvis 88 & 47 høringssvar, men det giver bemærkelsesværdigt ikke Kommunen/forvaltningen anledning til at rette så meget som et komma.

Der er derimod lavet copypaste på svaret ”Høringssvaret tages til efterretning. Der foreslås ikke ændringer til udviklingsplanen som følge af høringssvaret.”

135 høringssvar uden at ændre så meget som et komma? Det er bemærkelsesværdigt og bekymrende? ”

 

Sådan indleder Erik Bo Andersen et åbent brev til politikerne og forvaltningen hos Randers Kommune. Brevet blev delt på facebook mandag aften og er også nået til Din Avis´ redaktion.

“Jeg er faktisk lidt rystet over, at der ingen svar kommer på 135 høringssvar”, siger Erik Bo Andersen, der har været med til at stifte facebookgruppen og foreningen “Bevar Bækkestien” sammen med barndomskammeraten Peter Kjeldsen.

De er begge fra Dronningborg og undrer sig over økonomien i projektet med klimabroen. Et projekt som kommunen har delt op i tre projekter – infrastrukturen syd for broen, selve klimabroen og så infrastrukturen nord for broen. Noget der ikke er tilladt ifølge en Højesteretsdom fra 2000, mener de to. Dommen blev afsagt efter man i Roskilde havde delt en ringvej op i tre projekter, for at undgå at få lavet VVM redegørelser på grund af for høje trafiktal. Det er det, der sker nu i Randers, er de to enige om.

Endvidere er de utilfredse med at ingen har fået respons på deres høringssvar fra hverken politikere eller forvaltning.

 

Erik Bo Andersen skriver endvidere i det åbne brev:

“Har man så ikke også glemt, at flere af høringssvarene er indsendt af både foreninger, virksomheder, Skoler, bestyrelser og borgergrupper. De 135 høringssvar repræsenterer derfor et meget større antal borgere.

Foreningen Bevar Bækkestien har d.d. eksempelvis over 2.500 medlemmer som er indsamlet siden stiftelsen 8. juni 2020 og vokser stadig, og det er et eksempel på hvor mange mennesker der er engageret omkring høringssvar fra enkelte. Og det er bare et eksempel.?

Det er yderligere bemærkelsesværdigt og problematisk, at man fra forvaltningen, ikke svarer konkret på et eneste høringssvar (…) Borgerne har krav på at få et konkret svar på hvert og et af sit/sine høringssvar. Kun på denne måde kan man sikre, at de rejste spørgsmål eller problemstillinger kommer frem i lyset, både til jer politikere, men så sandelig også til offentligheden.

Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, og så dårlig forvaltningsskik, at skrive i dagsordensresuméet til den politiske behandling, at en enkelt borger har indsendt 11 høringssvar og en anden borger har indsendt 4. Som om det er relevant for sagen, hvem som indsender og hvor mange høringssvar vedkommende har. Hvad er forvaltningens formål med et sådant statement? Det er virkelig dårlig forvaltningsskik og dårlig stil. (…)”

 

Erik Bo Andersen håber at politikerne og forvaltningen vil tage borgerne seriøs og rent faktisk læse, hvad der er skrevet og tage bekymringerne til efterretning

“Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er Peter og mig, der har indsendt de mange svar. Men hvad har det med sagen at gøre. Vi har netop sendt flere svar, for at dele sagen op. Det var faktisk for at gøre det nemmere for dem. Men fuldstændig irrelevant for selve sagen”, siger Erik Bo Andersen.

Han mener ikke at kommunen har styr på hverken økonomi og trafikfremskrivninger eller befolkningstilvækst.

“For at økonomien skal hænge sammen forudsætter det at der skal flytte 7-800 nye borgere til byen hvert år de næste 30 år  ellers holder projektet ikke”, mener han.

 

I Høringssvarene stilles der konkrete spørgsmål ved beregningsmetode, pris og udvikling o.s.v. og som burde giver anledning til at man får et konkret svar, mener Erik Bo Andersen og stiller spørgsmålet: Er det sådan vi har en demokratisk proces i Randers Kommune?.

 

Direktør for Udvikling, Miljø og Teknik Jens Heslop bliver en lille smule hidsig over at blive angrebet i forhold til måden at den almindelige høringsproces foregår.

“Vi kan ikke give hver enkelt indsender af høringssvar et personligt svar – det vil skabe uklarhed. I stedet for har vi samlet det i overskrifter og de ligger på kommunens hjemmeside under Udviklingsudvalget dagsorden til torsdag 20. august. Der er intet fordækt i det, og vi prøver ikke at holde noget skjult”, siger han.

“At indsende et høringssvar er ikke det samme som at få ret”, pointerer Jens Heslop.

“Men vi har fået mange inputs og projektet indtil nu handler ikke direkte om Bækkestien, som mange af høringssvarene drejer sig om. Men ja det kommer det jo også til – det indrømmer jeg. Vi har dog også fået mange høringssvar fra borgere i Kristrup, der er bekymret for trafiksikkerheden og her kan der blive lavet justeringer. Det er det, der skal snakkes om på Udvalgsmødet på torsdag”, siger han.

“Og ja vi er blevet klogere på mange ting, og det skal politikerne drøfte på torsdag. Det er jo derfor tingene bliver sendt i høring. Og ja vi mener stadigvæk at klimabroen er den bedste idé. Det er der ikke lavet om på”.

Om det er bevidst, at man deler projektet op i tre selvstændige projekter for at omgå en VVM redegørelse, mener han er det pure opspind.

“Det kan jeg blankt afvise. Det er et spørgsmål om planlægning fra vores side, og det har intet med det andet at gøre. Og den højesteretsdom der refereres til, vil du slet ikke kunne bruge i dette tilfælde”, slår Jens Heslop fast.

_________________________________________________________________________

Højesteretsdommen fra 2000 har blandt andet fundet anvendelse i en Vejledning om VVM i planloven udarbejdet af Miljøministeriet 12. marts 2009:

Her står der:

“Anlægsprojektet må ikke splittes op i delprojekter med det formål at unddrage projektet en VVM-vurdering (5).

 (5) I UfR 2000 s.1103 traf Højesteret afgørelse i en sag om et vejprojekt i Roskilde, om at den lokalplan, der lå til grund for vejprojektet, var ugyldig, fordi der ikke var udarbejdet en VVM-redegørelse forud for projektets gennemførelse. Roskilde Amt havde i strid med VVM-reglerne opsplittet vejprojektet i små selvstændige projekter, der hver for sig ikke skulle VVM-vurderes.”