Spørgsmålet om størrelsen og prisen på den nye Dronningborg Hal skal politikerne drøfte i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

Sagen var til debat i Sundheds-, idræts- og kulturudvalget i denne uge, og her blev det besluttet at oversende sagen til budgetforhandlingerne. Udvalget gav dog udtryk for at de ønsker den dyreste løsning til 78 millioner kroner – den såkaldte model 2 – frem for den noget mindre model 1 til 19 millioner.

Model 2 indeholder en erstatning for den eksisterende Dronningborghal samt RgF’s lokaler på Østre Boulevard.

Løsningen gør det muligt for RgF at flytte sine nuværende aktiviteter til den nye hal.