Randers er centrum for nogle af landets mest moderne og innovative plastvirksomheder.

Nu er de og Randers Kommune gået sammen for at styrke forretning og bæredygtighed i udviklingsgruppen Plastforum Randers.

Den består af 15 lokale plastvirksomheder, som arbejder sammen om at styrke forretning, bæredygtighed samt rekruttering.

– Der er grobund for et seriøst samarbejde, siger udviklingskonsulent i Randers Kommune, Jonas Junge Andersen.

Også den Jydske Håndværkerskole, Ingeniør- og Maskinmesterskolen i Aarhus samt Dansk Affaldsminimering, MAKEEN Energy og Regionshospitalet er en del af samarbejdet.