I psykiatriens hus ligger Recoveryskolen – et sted der blandt andet tilbyder kreative sysler, der er en vej til et bedre liv, hvis du har det svært med tilværelsen eller dig selv

 

Helt oppe under taget – godt med smæk på heden – står malerierne side om side på staffelierne. Malingen står i bøtter midt i rummet, så alle kan tage det, de skal bruge. Måske nogen er ved at male et portræt – eller abstrakt figurativt. Måske er det et landskab eller en drømmeverden, der dukker op. Alt efter hvilket humør kunstneren er i. Hvad det end er, er fuldstændig lige meget – det er processen, det handler om.

Lærke Hyldgaard, der er bruger af malerværkstedet i Psykiatriens Hus og frivillig underviser Mai-Britt Rasmussen ser dette værksted som et frirum. De er hvert deres sted i livet, men har begge udfordringer med deres psyke i større eller mindre grad. Fælles for begge er dog, at de bliver meget gladere, når de har været i malerværkstedet.

“Det giver ro. Og alle de tanker, der fylder, får lov til at komme ud i kunstværket”, fortæller Lærke Emilie Hyldgaard.

 

Tilladt at være sårbar

Alle i malerværkstedet har deres at slås med. Så det er helt legalt at trække sig ind i sig selv eller snakke med de andre, hvis det er det, man har lyst til. Det vigtigste her er, at man passer på sig selv og mærker efter, hvad man har kræfter og lyst til den dag, man udøver sin kunst sammen med de andre i malerværkstedet.

Mai-Britt har altid været en kreativ sjæl, og derfor er det også helt naturligt for hende at bruge kunsten i sin dagligdag. Hun er førtidspensionist på grund af gentagne depressioner og en ængstelig personlighedsstruktur. Hun har voksne børn og også børnebørn, som hun har stor glæde af. Der skal dog lidt mere til, før hun føler, hun kan navigere i livet, og derfor har hun også gennem flere år bevidst søgt støtte som udøvende kunstner.

Det hele startede egentlig på et malerkursus i Øster Tørslev, før Psykiatriens Hus åbnede. På grund af hendes kreative evner blev hun underviser og fortsatte på Dagcentret Løvetand på Vester Tværvej, indtil den gamle Hadsundvejens skole blev ombygget og åbnede som Psykiatriens Hus i marts 2016. Her har hun undervist lige siden og er gæsteunderviser på Recoveryskolen.

“Siden har jeg taget Peer-uddannelsen – altså den uddannelse hvor brugere underviser andre ud fra egne erfaringer, og nu underviser jeg hver fredag her i huset. Og det gør en stor forskel for mig”, fortæller hun.

Det betyder, at hun nu har et job at stå op til hver uge, og det betyder, at hun føler, hun gør gavn og er til nytte.

“Min vigtigste opgave er at motivere og give konstruktiv kritik, og så skal jeg mærke, hvilket humør eleverne er i, så jeg ikke presser dem ud i noget, de ikke kan klare den dag. Det er noget, jeg har lært på Peer-uddannelsen. Og mit job er gjort, hvis de kommer triste ind og går glade ud af døren”, fortæller hun.

Hun er oprindelig uddannet finmekaniker, men på grund af sin sygdom kunne hun ikke længere arbejde og savnede dermed også det netværk og fællesskab, der er på en arbejdsplads.

“Jeg har meget gavn af fællesskabet heroppe. Hvis nogen er trist, prøver vi andre at peppe dem op, og det kommer der et sammenhold ud af, og det betyder meget”, siger hun.

 

Ikke alene

Lærke Emilie Hyldgaard er gift og mor til tre mindre børn. Hun lider af Skizofreni, depression og angst. Hun er tilkendt fleksjob til max otte timer om ugen og beskæftiger sig gerne indenfor digital webmarketing. Ligesom Mai-Britt er hun også en kreativ sjæl, der benytter sig af at få tankemylderet ud på lærredet, og hun har valgt ikke at få medicin.

“Jeg kan ikke tåle det, så jeg forsøger at få mit liv til at hænge sammen uden”, fortæller hun.

Hun har malet aktivt siden 2012, og før det tegnede hun gerne helt fra barnsben.

“Nu for eksempel dette billede her med pigen, der holder armene op mod månen. Det er jo egentlig et ret roligt billede, men jeg var meget stresset, da jeg malede det. Billedet viser den byrde, jeg bar på, og hænderne symboliserer, at jeg bærer hele verden i mine hænder – mine problemer fylder hele verden. Jeg kunne også sidde hjemme og være ked af det og indesluttet, men i stedet for kommer jeg her og får mine tanker ud”, fortæller hun.

Og det er den virkning, stedet har på hende – hun bliver altid glad indeni.

“Og jeg har slet ikke lyst til at gå herfra igen”, siger hun og griner.

Men det er ikke kun kunsten, de to bliver glade af. Det er lige så meget det, fællesskabet gør ved alle, der er her.

“Det at være sammen med andre, der også har det svært, gør, at du kan tillade dig at være dig selv. Du behøver ikke forestille noget. Livet kan være ensomt, hvis du står alene med dine tanker, men det er du ikke her”, siger Lærke.

Og det giver Mai-Britt hende ret i.

“Fællesskabet er også noget, jeg virkelig kan bruge til noget.  Vi viser glæder og sorger, og det giver noget til dig selv, når du kan se, at andre også kan have en øv dag. Vi har alle masker på, men her tør vi også vise lidt af det der gemmer sig bag maskerne Her maler vi kun masker”, siger hun og smiler bredt.

Og masker er populære at bruge, når man skal beskrive, hvordan man som psykisk sårbar – måske for livet eller som konsekvens af en livskrise – takler de forskellige relationer – det være sig familie, venner, det offentlige eller kollegaerne på arbejdspladsen. Vi har alle forskellige masker, vi tager på og af. Men for de mere psykisk sårbare mennesker, er maskerne ekstra tunge, for de gør alt hvad de kan for ikke at vise deres sårbarhed.

Og måske skal vi alle generelt være bedre til ikke at tage masker på, men vise hvem vi i virkeligheden er. Måske skal vi som samfund være bedre til at rumme alle, anset hvilket sind de har. Men det er svært i et samfund, der er konkurrencepræget, og hvor mennesker bliver målt på resultater.

 

Alle må være med

I Psykiatriens Hus er alle velkomne, hvad enten de er sårbare som følge af sygdom, tab, skilsmisse eller en mere livslang sårbarhed, fortæller koordinerende underviser Inge Niewald Mikkelsen, der både underviser på Peer-uddannelsen og Recoveryskolen.

“Man kan sagtens komme dumpende her i malerværkstedet, selvom man ikke er i et forløb. Vi vil gerne være et tilbud til alle interesserede”, siger hun og pointerer, at det er vigtigt, at huset ikke lukker sig om sig selv.

Og det er ingen skam at have psykiske udfordringer, slår Inge Niewald Mikkelsen fast.

“Mange store kunstnere har gennem tiden slet ikke lagt skjul på, at de har haft psykiske udfordringer, og netop de har måske mere haft en historie at fortælle. Det kommer der god kunst ud af”, siger hun.

Der kan også komme god kunst ud af at være sammen med andre kreative mennesker, som det sker i malerværkstedet på 2. sal i Psykiatriens Hus – det handler om flow.

“At være i et flow er jo helt fantastisk”, siger Mai-Britt.

“Og kan vi se, at nogle er i flow, så får de lov til at passe sig selv – for så kommer kunsten ud, uden at du behøver at anstrenge dig, og det må man ikke stoppe. Det er helt fantastisk”, siger hun.

Og alle, der har prøvet at være i flow, ved, hvad hun mener.

 

Konkurrence

Recoveryskolen laver nu en konkurrence med titlen: Kunst når livet er svært.

Her kan alle, der på den ene eller anden måde bruger kunsten til at komme igennem en krise i livet, deltage – hvad enten man er bruger af Psykiatriens Hus eller ej.

Griber du til pen eller pensel, når livet er svært, kan du deltage i Recoveryskolens illustrationskonkurrence.

Recovery handler nemlig om at få det bedre efter psykisk sygdom eller livskriser.

“Der er flere, der bruger deres kreative evner til at takle og arbejde med ubehagelige oplevelser eller give udtryk for følelser, som kan være svære at beskrive med ord. Nogle mennesker bruger også kunsten som et frirum, hvor man ikke skal forholde sig til andet end nuet,” siger Zandra Møller, der er underviser på Recoveryskolen.

De indsendte billeder kan blive brugt i kursuskataloget 2021 og på Recoveryskolens Facebookside.

I forbindelse med udgivelsen af forårets katalog, bliver der også lavet en kunstudstilling i Psykiatriens Hus, hvor alle bidragende kunstnere får mulighed for at udstille værker.

 

Hvis man gerne vil være med i konkurrencen, skal man sende sine værker som billedfiler til inge.niewald.mikkelsen@randers.dk. Sidste frist er onsdag 1. oktober klokken 14.00.