Et legeland er på vej i Randers.

Det er Hermans Hule, som åbner på Glarbjergvej 75. Netop nu søges en bestyrer til legelandet.

Hermans Hule har i forvejen afdelinger i Holstebro, Herning,
​Silkeborg, Skanderborg og Hjørring. Til nytår kommer der også en afdeling i Skive.

Af legelandets hjemmeside fremgår at en dagsbillet for børn fra 1 til 15 år koster 100 kroner. Voksne er gratis, dog max 2 voksne pr. barn.

Det er også muligt at købe et adgangskort som koster 85 kroner per måned, og giver adgang til alle Hermans Huler.