De fleste anklager i en sag om en læges påståede seksuelle overgreb på Djursland faldt i går til jorden ved Retten i Randers.

Retten frikendte en 60-årig mandlig læge fra Djursland for flere overgreb, mod en kvindelig bekendt.

Angiveligt ved at bedøve offeret med beroligende medicin, inden han – uden hun kunne gøre modstand – tvang hende til sex.

Men lægen blev udelukkende kendt skyldig i brud på autorisationsloven, ved at udskrive recepter på afhængighedsskabende medicin.

For det blev lægen idømt 30 dages ubetinget fængsel og frakendt retten til at arbejde som læge.

Manden har under hele sagen nægtet sig skyldig.