Randers genstarter nu sin kampagne for FN’s 17 verdensmål.

Aktørene bag mødtes i sidste uge på Underværket til en relancering af kampagnen “Randers for Målene”.

– Vi skal tage verdensmålene dybt alvorligt, og vi skal efter corona-nedlukningen genstarte vores fælles indsats for at udbrede kendskabet til verdensmålene, siger borgmester, Torben Hansen.

På mødet blev sløret løftet for en Verdensmålsfestival: Den afholdes den 28. maj næste år.

Festivalen stiller skarpt på FN’s verdensmål og hele byen inviteres med til at opleve og blive klogere på verdensmålene.