Lige nu forhandler politikerne en ny Finanslov. Det følges med spænding på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum ved Auning.

For en række midlertidige 4-årige bevillinger til museerne udløber ved årsskiftet.

Museumsdirektør Britta Andersen frygter at de 1,5 millioner kroner, som museet får, forsvinder med den ny finanslov.

Sker det kan vigtig kulturarv  gå tabt.

– Statstilskud er helt essentielt, for at vi både kan bevare den fredede bygning og det bevaringsværdige kulturmiljø. Men også forsætte med at udvikle museet, siger Britta Andersen.

Museet har cirka 100.000 besøgende hvert år.