Randers Kommune har involveret sig i projektet: “Lokal Erhvervsfremme under coronakrisen”, og i denne uge får Udviklingsudvalget så en orientering om projektindsatsen.

Projektet har vist, at Corona-krisen har ramt og rammer de lokale virksomheder vidt forskelligt.

Nogle har oplevet vækst – andre har måttet dreje nøglen om og lukke ned. Nogle virksomheder har ramt bunden og er på vej tilbage – andre forbereder sig på at blive ramt af krisen.

Detailhandlen er meget hårdt ramt af krisen, mens Industrien og Bygge & Anlæg indtil videre er ramt i mindre omfang.