Planerne om at etablere et nyt idrætsanlæg og rekreative arealer i Harridslev har flere gang været skudt til hjørne.

Men nu er der både skaffet penge og plads til at realisere projektet, der går under navnet Kraftcenter Korshøj.

Randers Byråd gav i går grønt lys til planerne, der vil medføre en kraftig udvidelse af idrætsfaciliteterne ved Korshøjhallen.

Her kommer der fire nye fodboldbaner, hvoraf den ene bliver en helårsbane med tribune. Derudover bliver der etableret baner til bl.a. petanque, håndbold, beachvolley og krolf.