Alle får nu mulighed for at kommentere planerne om at opføre et nyt plejecenter, en dagsinstitution og en idrætshal i Dronningborg.

På mødet i går besluttede Randers Byråd nemlig at sende et forslag til en ny lokalplan for området i høring.

Lokalplanen vil være i offentlig høring i otte uger.

Det omfattende byggeri har en samlet anlægssum på knap 180 millioner kroner, og ifølge en foreløbig tidsplan kan det hele være klar til brug i midten af 2023.