En ny formand er nu på plads for Randers Idrætshaller.

Byrådet udpegede på dennes uges møde Søren Møller som formand.

Beslutningen blev taget med 28 stemmer for og tre imod. Imod stemte Beboerlisten, Enhedslisten og Velfærdslisten.

Søren Møller har lang erfaring med både ledelse og tunge bestyrelsesposter inden for idrættens og sportens verden.

Han er således bestyrelsesformand for DGI-byen i København og formand for bestyrelsen i Water & Wellness i Randers.