Randers FC kunne i går vise et nyt ansigt frem på træningbanen.

Det er den 26-årige kantspiller Danny Amankwaa, som skal træne med holdet i de kommende dage.

Amankwaa og Randers FC skal se nærmere på, om der er et godt match, der kan føre til et fremtidigt samarbejde, oplyser Randers FC på sin webside.

Den dansk/ghanesiske fodboldspiller har tidligere spillet i 3F Superligaen for FC København og SønderjyskE.

Han har ligeledes spillet over 50 ungdomslandskampe for Danmark.