En lang række kommuner overvejer besparelser på daginstitutionerne, selv om et flertal i Folketinget er enige om, at der skal laves minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

44 procent at landets kommuner har lige nu planer om at spare på 0-5-års-området i 2021, viser en undersøgelse fra BUPL.

Det gælder blandt andet Randers og Syddjurs.

I budgettet for 2021 skærer Randers 2,1 millioner og Syddjurs halvanden million.

I Favrskov er der lagt op til et uændret budget, mens Norddjurs får ros fra BUPL.

Her lægges der nemlig op til store forbedringer ved at tilføre området godt fire millioner kroner.