Det midlertidige Covid-19 testcenter på Kasernen er lukket for denne gang

 

Kommunen oplever at mange borgere uden tidsbestilling og symptomer i disse dage kører forgæves til kasernen. Men testcentret er nu lukket, da smittetallet igen er faldet i Randers.

Man kan stadig blive testet på Regionshospitalet Randers på Kirketerpvej, hvis man forinden bestiller tid hos lægen eller på coronaprover.dk, hvor man skal benytte NemId.  Ved børn under 15 år skal forældrene benyttet eget NemId.

Region Midtjylland oplyser på deres facebookside at Smittetrykket i Region Midt nu er så lavt at regionerne prioriterer at sende testkapaciteten til de områder i landet hvor smittetallet er højt nemlig Københavnsområdet og Odense.

Det betyder, at kvoten i Region Midtjylland nu er mindre – Man kan derfor teste færre personer om dagen end tidligere.

Derfor kan man over den kommende tid risikere længere ventetid, hvis man er symptomfri og vil testes for COVID-19.

Hver dag kan der testes op mod 30.000 symptomfri personer i Danmark for COVID-19. Den test-kapacitet bliver fra national side fordelt til de fem regioner.

Da smittetrykket var højt i Aarhus og Silkeborg blev test-indsatsen forøget hos os i Region Midtjylland. Det betød modsat, at man andre steder i landet måtte teste færre.

“Vi ved, at det måske kan være frustrerende, men håber på forståelse. Vi vil forsøge at fordele vores tilgængelige test-tider så godt som muligt på tværs af regionen alt efter smittetryk”, oplyser regionen.