En 44-årig kvinde blev torsdag middag fundet dræbt i sin lejlighed på Nørrebrogade i Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En 17-årig dreng og 59-årig mand, der er i familie med kvinden er anholdt.

Politiets fik en anmeldelse om drabet torsdag kort før middag og da politiet ankom til stedet, fandt betjentene den 44-årige kvinde, der var blevet dræbt – formentlig af knivstik.

Torsdag eftermiddag er politiet fortsat på gerningsstedet for at lave yderligere undersøgelser, ligesom der skal foretages en række afhøringer.

Derfor kan politiet på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere, skriver politiet.