For fire år siden fik jeg kæmpet tilskuddet til Gl. Estrup på finansloven. Det gjorde jeg bl.a., fordi vi er nødt til at bakke op om Danmarks eneste herregårdsmuseum. Hvert år leverer de viden, dannelse og oplevelser til mange besøgende. Det er kort fortalt en af de kulturinstitutioner, hvor man får mest for pengene, og de gør et godt stykke arbejde med at formidle et unikt stykke danske kulturarv. Museet er tilmed et af de få nationale museer udenfor København. Det betyder, at museet nu skal løfte samme opgave som mange andre, men for færre midler. Midlerne er vigtige, for det betyder, at man kan ansætte medarbejdere til at søge fonde og dermed få endnu flere midler til museets virke. Derfor er det tosset, at regeringen nu spiller ud med et forslag til finanslov, hvor man vil skære 40 procent af museets tilskud, velvidende at det har næsten lige så mange besøgende som arbejdermuseet, der dog får næsten tre gange så meget i støtte.
En anden årsag til jeg kæmper for Gl. Estrup er meget simpelt. Al kultur og alle museer skal ikke ligge i København. Det er påfaldende, hvordan mange gode museer der får med kniven, mens mange andre i København går fri. Beslutningen fra regeringen om ikke at ville støtte Gl. Estrup kan derfor ikke tolkes på andre måder, end at man prioriterer København og udvalgte kulturinstitutioner over andre og dermed er med til at prioritere by og land.
Når gode jyske kulturinstitutioner glemmes, og vi lokale MFere, på tværs af folketinget, skal kæmpe dem ind i en finanslov, hvor hovedstaden altid får sin del af kagen, kan man undre sig. Men forklaringen må være enkel. Finansministeren er valgt i Aarhus, hvor Den Gamle By naturligvis skal have støtte. Arbejdermuseet er en del af det socialdemokratiske DNA, og derfor er de fredet. Lad mig være meget klar. Alle ovennævnte museer er gode og bør få støtte, men det bør Gl. Estrup også, og derfor kæmper jeg for at få Gl. Estrup på finansloven.
Michael Aastrup Jensen, Medlem af Folketinget (V),
