Randers er lige på kanten til igen at få en ghetto.

Gl. Jennumparken er pt betegnet som et udsat boligområde, men der skal ikke meget til for at balancen vipper, og området bliver en ghetto.

I dag overskrider området både det såkaldte beskæftigelses- og uddannelsesparameter, og er tæt på at overskride kravet om at 50 procent af beboerne ikke må være fra ikke-vestlige lande.

Gl.Jennumparken er således ganske få til/fraflytninger fra at komme over grænsen på 50 pct.

Det fremgår af en orientering som politikerne i Økonomiudvalget fik i går.

I dag er også Glarbjergvej et udsat boligområde og området ved Herman Stillingsvej er tæt på at blive det.