En 44-årig mand fremstilles i dag i Retten i Aarhus sigtet for salg af narko. Det skriver politiet i døgnrapporten.

Den 44-årige blev i aftes sammen med en 19-årig kvinde, standset i en bil ved Burger King på Gl. Aarhusvej i Randers.

I bilen blev der fundet skunk og en større mængde amfetamin, og både manden og kvinden blev anholdt og sigtet for salg af narkotika. Det er dog kun den 44-årig mand, der bliver fremstillet i grundlovsforhør.