I Randers står Kulturhuset over for en renovering.

Allerede ved budgetforliget i 2019 blev der givet en anlægsbevilling på 10 mio. kr. til renovering af
Kulturhuset.

Nu er en del af pengene klar til at blive brugt blandt andet til nye toiletter og nyt brandanlæg.

Der vil så være otte millioner tilbage, og i dette efterår vil brugerne blive spurgt om, hvad de har af gode idéer til forbedringer af Kulturhuset.

Herefter er det planen, at man hyrer en arkitekt, som beskriver hvad de resterende 8 mio. kan bruges til.

Ejendomsservice betaler samtidig en del af udgifterne f.eks. til renovering af taget.

Alt i alt står Ejendomsservice for renoveringer af Kulturhuset for ca. 10 mio. kr.