Topholdet fra Brøndby fortsatte fredag aften sin suveræne start i Superligaen med sin fjerde sejr – og dermed bedste sæsonstart i 15 år.

Det var Randers FC der fik det at mærke: Et nederlag på 2-1 på hjemmebane i Randers.

Fredagens nederlag var en realitet efter en ellers jævnbyrdig affære, hvor Brøndby var det bedste hold i første halvleg.

Men efter pausen havde Randers overtaget, og fik trods alt skabt spænding til det sidste med en reducering.

Randers FC er nu på syvendepladsen med fire point før rundens resterende kampe.