Politiet tog i nat kontakt til en 37-årig mand, som cyklede på Fuglebakken i Randers.

Da betjentene havde mistanke til, at cyklisten havde stoffer på sig, foretog de en visitation. I mandens lommer lå en ecstasypille og nogle ulovlige tabletter, og han blev derfor anholdt.

I mandens lejlighed lå desuden flere ecstasypiller, noget hash og en del salgsposer.

Den 37-årige blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.