En mand gik i går eftermiddag rundt med bar overkrop på Nørrebrogade i Randers, og blødte fra et sår i ryggen.

Politiet traf en 31-årig mand, som var såret af knivstik, men havde svært ved at forklare, hvad der var sket.

Efterforskningen ledte til en lejlighed i Randers NØ, hvor mandens 25-årige veninde bor.

Hun blev anholdt og sigtet for grov vold ved at have stukket den 31-årige – formentligt i forbindelse med et skænderi.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.