Efter en landskampspause skal Randers HK igen i kamp i aften, når holdet på udebane møder København Håndbold.

Og det har været en god pause for holdet, mener træner Niels Agesen.

– Vi har haft god gavn af at få lidt luft, sætte fokus på spillernes individuelle kompetencer og lave lidt sjovt sammen uden for banen også, siger han til klubbens hjemmeside.

Randers HK har blot hentet to point i sæsonens første seks kampe så det vil lune gevaldigt på pointkontoen, hvis holdet kan lave en overraskelse i aften.