Politiet mødte i aftes tre unge mænd foran Randers Kollegiegård på Nyvangsvej i Randers.

De virkede noget nervøse, og med god grund skulle det vise sig.

Den ene , en 21-årige mand, blev nemlig fundet i besiddelse af noget skunk og blev sigtet for narkobesiddelse.

Og en ligeledes 21-årig blev fundet i besiddelse af hash og kokain. Han blev både sigtet for besiddelsen og for salg af narko, da betjentene fandt andre ting, der tydede på, at han solgte hash.