Betjente på politigården i Randers hørte i aftes nogle høje brag og observerede, at der blev affyret fyrværkeri fra en p-plads på Kongens Ege.

En patrulje kørte til stedet, og da de kom frem, opdagede de seks mørkklædte unge mænd, som fik meget travlt med at løbe fra p-pladsen, hvor der var rester efter kanonslag.

Det lykkedes betjentene at anholde to unge mænd på 16 og 18 år, som blev sigtet efter fyrværkeriloven.