Regionsrådet i Region Midtjylland har bevilget sammenlagt 2,6 mio. kr. til to nye forskningsprojekter på Regionshospitalet Randers.

Det ene projekt får 1,5 mio. kr. til at videreudvikle kompetencer inden for operation af hoftebrud og så har Regionsrådet givet 1,1 mio. kr. til at forbedre behandlingsforløb for patienter med akutte vejrtrækningsproblemer på grund af vand på lungerne.

Forskningen skal optimere hjælpen til patienter med akut åndenød og til at videreudvikle hospitalets stærke position inden for akutte operationer af hoftebrud.