Regionshospitalet Randers har fået 16,4 millioner kroner af regionsrådet i projekteringsbevilling til en udvidelse og modernisering af hospitalet.

Det betyder at hospitalet de kommende år vokser i højden.

Udbygningen af hospitalet rummer ca. 7.000 kvadratmeter nybyggeri, som bygges oven på den eksisterende Akutafdeling.

Ud over nybyggeriet rummer planen også ombygning af ca. 4.000 eksisterende kvadratmeter. Ombygningen skal blandt andet give plads til en ny intensivafdeling og et nyt opvågningsafsnit.