I Randers Kommune er der gået kuk i udbetalingen af fleksløntilskud.

Udbetalingen for november er blevet udbetalt forsinket på grund af overgangen til et nyt ydelsessystem. Ydelseskontoret holder løbende øje med, at alle tilskud er udbetalt korrekt´, oplyser kommunen.

– Det er vores højeste prioritet, at alle får udbetalt deres tilskud, og vi beklager meget, at nogle udbetalinger har været forsinkede,” siger leder i Ydelseskontoret, Sasia Rosenkilde Jeppesen.

For at imødekomme eventuelle problemer for borgere, som modtager fleksløntilskud, holder Ydelseskontoret åbent for telefonerne onsdag 4. november fra 10.00 – 12.00. De øvrige åbningstider er mandag-tirsdag kl. 10.00 – kl. 12.00 og torsdag-fredag kl. 10.00 – kl. 12.00.

Det er fortsat muligt at henvende sig i Job & Ydelse på Jobcenter Randers, Regimentvej, indgang H for personlig betjening, hvis man ønsker at søge om hjælp til sin forsørgelse eller har behov for hjælp til indberetning i MitSygefravær.