Nu er det officielt at tidligere borgmester i Favrskov Kommune Anders G. Christensen bliver Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Midtjylland.

Han blev valgt ved et virtuelt opstillingsmøde i aftes, og skriver på Facebook at han er glad for den tillid, Venstres medlemmer har vist ham.

– Jeg ved det forpligter. Der er udfordringer nok at tage fat på i arbejdet med at sikre en bedre sammenhæng i behandlingen mellem praktiserende læger, hospitaler og kommuner, skriver Anders G. Christensen.

Det er til november næste år der er valg til regionsrådet.