En 28-årig mand er i dag blevet fremstillet i Retten i Randers i en sag om groft momssvig.

Sagen, hvor ti personer allerede er varetægtsfængslet, handler om svindel med luksus-biler.

Ifølge politiet er der sket groft momssvig for adskillige millioner kroner i forbindelse med bilhandler.

Konkret drejer det sig om svindel med eksportsalget af et større antal dyrere biler fra Tyskland til en række forhandlere i Danmark.