En 20-årig mand er i dag blevet fremstillet i retten i Randers.

Han sigtes for bedrageri ved at have kontaktet flere borgere, der søgte en specifik vare på forskellige samhandelsplatforme.

Den 20-årige tog kontakt til køberne og tilkendegav at have varen til salg. Der blev aftalt en pris samt en merpris for at sende varen. Den 20-årige sendte dog aldrig varen til køberen, som derved led et tab.

Den 20-årige modtog sidste år en dom på 10 måneders fængsel for lignende kriminalitet.