I Region Midtjylland skal hospitalsudvalget i dag behandle et nyt tiltag i forbindelse med Coronapandemien.

Det er såkaldte vurderingsklinikker.

De vil typisk være for borgere, der har moderate eller alvorlige symptomer, men som ikke umiddelbart vurderes at have behov for indlæggelse.

Klinikkerne skal efter planen etableres på akuthospitalerne i Randers, Horsens, Viborg og Herning samt på Aarhus Universitetshospital.

Vurderingsklinikkerne er midlertidige og forventes nedlagt, når almen praksis på et tidspunkt igen kan modtage patienterne som før COVID-19.