En 43-årig kvinde blev i dag varetægtsfængslet i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Hun sigtes for salg af narko efter at hun blev fundet i besiddelse af en større mængde amfetamin på sin adresse i Havndal.

Den 43-årige kvinde erkendte at have været i besiddelse af amfetaminen, men sagde det var til eget brug og ikke med henblik på videresalg.

Hun blev fængslet i fire uger, og kærede ikke kendelsen til landsretten, oplyser politiet på Twitter.