Det er en succesfuld og hurtigt voksende pizzakæde der nu også indtager Randers. Pizza Hytten åbner nu for sicilianske smagsoplevelser og autentisk sydlandsk stemning i Storegade

 

Randers er nyeste by på landkortet, som får glæde af ægte siciliansk madkultur. Pizza Hytten er baseret på et pizzakoncept skabt af en familie fra Sicilien, som efter 25 år med egen pizzarestaurant i det sydlige Italien har bragt deres egne autentiske opskrifter med til Danmark for at give os alle en lille bid af Sicilien. Og det har ramt danskerne direkte i smagsløgene.

Det er gået stærkt for Pizza Hytten, som allerede i sit første leveår blev kåret som leverandør af ”Århus bedste pizza 2019” og er blevet vurderet til at være landets bedste til takeaway af Bo Bedre. Senest har Pizza Hytten prydet forsiden af BT med overskriften ”Ny pizzakæde indtager Danmark”. Omgivelserne er autentiske, historien er troværdig og stemningen er hyggelig.

”Nogle af hemmelighederne er en dej, der har hævet i op til 72 timer, et righoldigt udvalg af italienske råvarer og bagningen, som foregår i en stenovn med levende ild. Det får bevisligt kunderne til at komme igen og igen. Vi har allerede rigtig mange stamkunder – og vi elsker det”, fortæller Angelo Zirafi, som er både familieoverhoved og overordnet ansvarlig for driften af Pizza Hytten.

Det italienske familietræ forgrener sig med lynets hast, og i løbet af bare et års tid er en enkelt restaurant blevet til mange flere. Snart kan Pizza Hytten ud over den nye restaurant i Randers præsentere syv restauranter i Aarhus, to i Aalborg og restauranter i Horsens, Kolding og København. Familien fra Sicilien med Angelo i spidsen har fundet familiemedlemmer, venner og bekendte med italiensk baggrund og/eller kærlighed til det italienske køkken, som skal drive restauranterne.

Pizza Hytten har skabt flotte resultater og forretningsmæssig vækst på et marked med stor konkurrence, og hvor kundernes velvilje er alfa og omega for den fortsatte succes. Og målsætningen for familien fra Sicilien er klar:

”Leverandør af Randers’ bedste pizza i 2021. Det går vi helhjertet efter” konstaterer Angelo Zirafi.

Pizza Hytten i Storegade 9 åbner i december og den daglige drift er lagt i hænderne på familens gode ven, italieneren Guliano.