En 41-årig mand er død af sine kvæstelser efter en arbejdsulykke i mandags på en adresse i Asferg.

Den 41-årige var i færd med at skifte tagplader, da han faldt ned og landede på et cementgulv.

Han fik svære hovedskader og blev indlagt på hospitalet, hvor han torsdag døde. De pårørende er underrettet, oplyser Østjyllands Politi.

Mandens arbejdsgiver er blevet sigtet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i forbindelse med ulykken, og politiet er fortsat i gang med efterforskningen af sagen.